Malte Fisker skaber abstrakt magi med referencer til malerkunstens traditioner

Med sin praksis viser kunstner, Malte Fisker, at han er stærkt bevidst om det abstrakte maleris historie. Han er ganske ung, men alligevel tager hans malerstil udgangspunkt i en tradition, som går mere end 100 år tilbage. 

Det 20. århundredes malerhistorie var præget af et opgør mod naturalismen. Det kom allerede med kubismen i begyndelsen af 1900-tallet, hvor malere som Cézanne og Picasso var pionerer for et nyt kunstsyn, der udfordrede opfattelsen af, hvordan kunsten skulle afbillede virkeligheden. I løbet af det 1900-tallet opstod der mange nonfigurative bevægelser. Men inden for det, man kalder for den abstrakte modernisme, voksede der særligt to retninger.

Der var de malere, som arbejdede videre ud fra den kubistiske tradition, og som arbejdede meget stramt og kategorisk med geometriske former; den såkaldte konkrete kunst. Det var malere som belgiske Piet Mondrian og russiske Vasilij Kandinsky, som strengt afviste, at kunsten skulle afbillede virkeligheden på en naturalistisk måde. I stedet abstraherede de fra alt genkendeligt ved at undersøge virkeligheden som noget, der kunne brydes ned i byggesten bestående af geometriske former og farver.

I den anden retning var der de malere, der arbejdede mere intuitivt og spontant med farver og former i et mere ekspressivt og vildt udtryk. Af danske kunstnere kan man bl.a. nævne Asger Jorn, som var medstifter af den internationale kunstbevægelse Cobra. Også maleren Richard Mortensen, kan nævnes. Hans stil lægger sig et sted imellem det konkrete og mere ekspressive abstrakte maleri.

Og her lægger Malte Fisker sig også, omend han nok er mest tro mod den konkret abstrakte kunst. Det kan man se pga. hans interesse for geometriske former, og for måden hvorpå han eksperimenterer med forskellige nonfigurative komponenter. På den måde minder hans arbejde næsten som en arkitekts proces med at bygge huse og rum: Formerne, farverne og linjerne bliver i Fiskers malerier en slags byggeklodser, som han bruger til at opbygge sine billedrum. Og oplevelsen af rummene afhænger af, hvordan de forskellige elementer virker med hinanden på lærredet.

Man kan sige, at Malte Fiskers arbejde afspejler den abstrakte malertradition ved at undersøge og eksperimentere med det rent formelle ved maleriet; farvernes virkning på billedfladen, undersøgelsen af penselsstrøgenes virkning, når de påføres med forskellig bevægelse og hastighed. Og ikke mindst eksperimenterne med at skabe rum af geometriske former og figurer på en ellers 2-dimensionel flade.

For os andre er det bare dybt fascinerende at se, hvordan billedet lever og ændrer sig nærmest helt af sig selv, i kraft af den måde, som fx sollyset spiller på overfladen. det er nærmest magisk. Abstrakt magi!     

Karen Elsebeth Jensen, cand. mag. i kunsthistorie og udstillingsleder, Vandrehallen Kunsthal.